background

Skydelederreglement

Regler for den Vagthavende Skydeleder


1.

Vagthavende Skydeleder, der mindst er uddannet Skydeleder med diplom efter den nye DSkyU / DGI uddannelse, har det fulde ansvar for Musse Skytte Center, når han har tiltrådt sin vagt. Han er bemyndiget til at starte og stoppe skydninger og til at bortvise skytter. 


2.

Når man tiltræder som Vagthavende Skydeleder, låser man 100 / 200 m afsnittene op og ser efter om alt er som det skal være i ventelokalet og på skydeafsnittene. Se efter indbrud og hærværk m.v. 


3.

25 m og 50 m afsnittene låses op efter behov. Skytterne til disse afsnit låner Vagthavende Skydeleders nøgle til oplåsning, og afleverer den straks igen. Skytterne på disse afsnit aftaler selv hvem der fungerer som skydeleder efter reglerne: 1 til 2 skytter ingen skydeleder, mere end 2 skytter skal der være uddannet Skydeleder til stede på afsnittene. 


4.

Skiveskab og skivekasse låses op og indholdet checkes. Mangler der noget laves en seddel og Sharps Ole underrettes om manglerne og han sørger for genindkøb. 


5.

Vagthavende Skydeleder SKAL spørge alle ankommende om de er klubmedlemmer og hvem der ikke er. Mulige kommende medlemmer må skyde 2 dage uden at være medlem med klubbens eller andre medlemmers våben. Gæsten skal betale for ammunitionen. 


6.

Personer med egne våben, der ikke er klubmedlemmer SKAL forevise både gyldig tilladelse og billede legitimation. Vil de ikke dette, skal de bortvises og nummeret på den bil de kører i skal skrives ned. Efterfølgende snarest muligt underretning om dette til formanden. Foreviser de gyldige våbentilladelser / SKV2 til anden klub, skal de spørges om formålet med deres ankomst. De fleste vil oplyse, at de vil indskyde deres jagtriffel. Dette kan tillades ved opkrævning af 40 kr., inden de påbegynder skydningen. 



Ved dagens / skydningens afslutning 


7.

Skiveskab og skivekasse låses efter at indholdet igen er checket. Mangler der noget laves en seddel og Sharps Ole underrettes om manglerne og han sørger for genindkøb. 


8.

Der ryddes op i skydeområdet og muligt støvsuges. Det er ikke Vagthavende Skydeleder, der skal gøre dette, men han skal bede de sidst tilbageværende om at gøre det. 


9.

Både 100 og 200 m afsnittet kontrolleres for at alle luger og døre er lukkede og eller låst. 25 m og evt. 50 m afsnittet kontrolleres for at alle luger og døre er lukkede og låst. (25 m og 50 m afsnittet kan uddelegeres til anden person på dagen.) 



Alkoholpolitik


Vi har tidligere drøftet og godkendt, at LFHS følger DGI / DSkyU s politik på området. 

Politiken er, at der kan tillades øl og vin ved bordene udenfor og i cafeteriaet.

Der må ikke forefindes øl og vin på standpladserne og hvis der ses dette, er det bortvisnings grund med karantæne. 

Absolut mere end 2 genstande pr. skydedag kan ikke godkendes.

Hvis skytterne ikke selv kan se dette, må bestyrelsen gribe ind. 


Alle bør vide, at antræffes man med våben i det offentlige rum og har en promille over 0,5, bliver alle våbentilladelser mindst inddraget i 5 år, ligesom der normalt også vil være en bødestraf, og at det er en domstol, der afgør det. 


Godkendt på LFHS bestyrelses

møde, hvor alle Skydeledere også deltog, 

lørdag den 11. januar 2020.