background

LFHS har generelt faste skydninger på Musse Skyttecenter, Skydebanevej 2, 4880 Nysted.


Vi skyder

Hver onsdag kl. 10.00-13.00 med salonrifler på 50m bane.

Hver lørdag kl. 10.00-16.00 har vi skydning på alle baner (25m, 50m og 100m inkl. mulighed for 200m skydning).



Regler for skytter og skydeledere Lolland-Falster Historiske Skyttelaug


Skytten har pligt til at kende og efterleve "Sikkerhedsbestemmelser for skydning" jf. bestemmelser gældende for DGI Skydning, Dansk Skytte Union og Dansk

Firmaidrætsforbund.

Skytter skal opføre sig ansvarligt, upåvirket og på ethvert tidspunkt være modtagelig for fornuft.


Alle skytter samt andre personer på skydebanens område skal foruden bane-

instrukser efterleve skydeleder og eventulle banekommandørers henvisninger eller forlade området øjeblikkeligt i god ro og orden.

Skytten har altid ansvar for den fælles sikkerhed og SKAL påpege brud på sikkerhed og hvis nødvendigt kræve al skydning indstillet!


Før skydning skal alle skytter henvende sig til den ansvarlige skydeleder.


Skytter med mundingsbremse, ½auto rifler eller andre særlige omstændigheder skal henvende sig til skydeleder for nærmere instrukser.


Skytten har eget ansvar for oprydning og rengøring efter skydning. Er man den

sidste på et skydeafsnit aftales lukning og skudregistrering med skydeleder.


Skydeledere:

Skydelederen skal mindst være uddannet skydeleder med diplom f.eks. via DGIs onlineprøve eller tilsvarende. Skydelederen udpeges af bestyrelsen og vagter

planlægges løbende. Det er muligt for godkendte skydeledere at bytte og afløse hinanden efter behov.


Skydeleder har pligt til at efterleve samme regler som øvrige skytter og være et

godt eksempel. Samtidig har skydeleder ret og pligt til at bortvise skytter, som

ikke efterlever gældende regler og henvisninger. Bortvisning skal være efter henvisning til lovgivning, sikkerhed eller grov opførsel.

Skydeleder har pligt til at kontrollere banen før åbning og kontrollere for indbrud, hærværk og sikre at banen overholder sikkerhedsreglerne. Ved åbning på andre skydebaneafsnit kan ansvaret uddelegeres.

Skydeleder og banekommandører SKAL kræve gyldigt medlemsbevis før skydning. Eventuelle gæster SKAL være registreret hos skydelederen med navn og fødselsdato (6 cifre). Dagsgæster er KUN tilladt sammen med medlemmer af LFHS.

Våben uden gyldig tilladelse skal konfiskeres og politiet kontaktes øjeblikkeligt.

Medlemmer af andre skytteforeninger med skydning er undtaget og står som ud-gangspunkt selv med ansvaret for egen skydning. Dog skal skydning på samme baneafsnit koordineres med én fælles banekommandør.

Skydelederen skal sikre at alt er låst af og ryddet op efter sidste skydning. Fejl

og mangler rapporteres direkte til Skydebaneforeningen og/eller egen bestyrelse.


Alkohol:

• Der må kun forefindes alkohol udenfor skytteafsnit. Stærk spiritus er forbudt.

• Alkohol må kun drikkes efter afsluttet skydning.

• Max 1-2 genstande pr. skydedag.

• Bemærk det kan være ulovligt at bære våben i det offentlige rum med over 0,5‰


Som skytte skal du være bekendt med følgende:

• Gældende "Sikkerhedsbestemmer for skydning" (SIKSKY)


• Foreningens egne regler for afvikling af skydning

Skydning